Pool Sandfilter
Filtertank til pool
Er du også træt af at skifte papirfilter i poolpumpen og stadig ikke opnå klart poolvand? Så er du kommet til rette sted! Du skal vælge et sandfilter fordi: Vandet bliver rent og krystalklart, kemikaliebehovet reduceres markant og den større rensekapacitet betyder at pumpen skal køre i kortere tid for at holde vandet rent. Ønsker du selv at sammensætte dit sandfiltersystem, kan du her vælge hvilken tank, der passer bedst til dit behov. Under Pool pumper vælger du , hvor kraftig pumpen skal være.
Et sandfilter kræver et filtermedie for at rense effektivt. Traditionelt har dette filtermedie været filtersand og skulle det være ekstra godt, skulle man vælge filterglas. Men nu er der et endnu bedre alternativ på markedet, nemlig filterkugler. Kommer du filterkugler i din nye filtertank, vil du opleve, at vandet renses op til 10 gange så fintmasket i forhold til det traditionelle filtersand!

Værd at vide om et sandfilter
Vi har samlet viden om sandfiltre her på siden med udgangspunkt i nogle af de mest almindelige spørgsmål, som nuværende og kommende poolejere ofte stiller. Hvis du gerne vil få skærpet din viden omkring sandfiltre, så kan du altså med fordel læse med her.
Hvordan virker et sandfilter?
Et sandfilter filtrerer poolens vand ved hjælp af sand. Vandet føres igennem selve sandfilteret, og sandet filtrerer så både små og store partikler fra. Det er en naturlig filtreringsproces, som minder om den måde, hvorpå regnvand filtreres og ender som grundvand.
Hvordan renser man et sandfilter?
Når du renser dit sandfilter, så er det altid vigtigt, at du følger brugsanvisningen. Når det er sagt, så er der en generel fremgangsmåde, som hedder backwash:
Inden du renser dit filter, skal du slukke det. Herefter skal du skifte indstillingen på sandfilteret, så du med en vandslange kan rense i omvendt retning af vandets normale forløb fra poolen. Du skal sørge for, at filterets beholdning af uønskede partikler renses væk i en spand eller lignende og ikke risikerer at blive blæst tilbage i poolen.
Hvor meget sand skal der i et sandfilter?
Når du skal forberede dig på at fylde sand i dit sandfilter, så kan det være rart at have en overordnet regel at gå efter, så du ved cirka, hvor meget sand det drejer sig om. I sidste ende er det dit sandfilters brugsvejledning, som du bør rette dig efter, da det er her, du finder den præcise information omkring sandfilterets behov for sand. Du kan dog gå ud fra, at dit sandfilter har brug for sand ud fra denne tommelfingerregel:
Mange sandfiltre har en diameter på cirka 40 centimeter, og til denne størrelse er det typisk 50 kilo sand, der skal til.
- For hver 2,5 centimeter (en tomme) dit sandfilter overskrider de 40 centimeter i diameter, skal du tilføje 12,5 kilo sand.
- Fra diametre på 50 centimeter og opefter skal du tilføje 25 kilo pr ekstra 5 centimeter i diameter.
- Fra diametre på 60 centimeter og opefter skal du tilføje 25 kilo pr ekstra 7,5 centimeter i diameter.
- Fra diametre på 68 centimeter og opefter skal du tilføje 75-100 kilo pr ekstra 7,5 centimeter i diameter.